Audi kåret til det mest innovative bilmærke

ons Award i kategorien premiumproducent. Med kåringen viste Audi endnu en gang sin alsidighed og innovative styrke i vigtige fremtidige segmenter som aerodynamik, letvægtskonstruktion, connectivity og teknologi til selvkørende biler.

"Med 84 nye forbedringer i rapporteringsperioden viste Audi flest innovationer af alle mærker (både volumen- og premiummærker) og er derfor det mest innovative mærke generelt", udtalte juryen i sin forklaring på beslutningen. Fire fagområder blev indarbejdet i evalueringen: Drivlinjesystemer, selvkørende teknologi, koncepter og karrosseri, samt bruger-interface og connection. Derudover opnåede Audi priser som det mest innovative mærke i de to sidstnævnte individuelle kategorier.

"Disse priser viser, at vi lever op til vores brand claim - 'Vorsprung durch Technik' - og er førende, når det gælder mange innovationsområder, siger Rupert Stadler, bestyrelsesformand for AUDI AG på prisuddelingen i Frankfurt am Main. "Specielt inden for aerodynamik og letvægtskonstruktion, i connectivity, førerassistentsystemer og selvkørende teknologi har vi en meget komfortabel position og arbejder hårdt for at bevare vores konkurrencemæssige fordel."

Center of Automotive Management og PricewaterhouseCoopers AG præsenterede Automotive Innovations Award for femte gang i år. Prisen hædrer årets mest innovative bilproducenter og -leverandører. Over 1.162 innovationer fra 19 bilproducenter og 60 mærker blev overvejet til prisen.

Se flere billeder her.

Tilbage