1300x551__JER9896.jpg

Form

Den nye Audi A5 kombinerer elegance og premiumklasse med avanceret teknologi, køreglæde, dynamik og kraft. Coupéen viser, hvordan et emotionelt fremskridt kan formes i de sydtyrolske alper ved hjælp af teknologi, og hvordan man kan finde imponerende stil i bjergene.

Allerede ved første øjekast bemærker man den sportslige elegance og potentialet i formen og linjerne på denne coupé. Den nye Audi A5 er vokset 47 mm i længden, og akselafstanden er vokset 13 mm. Med 1,37 m er højden næsten uændret. Dette giver sammen med de korte overhæng tydelige sportslige proportioner. Den nye Audi A5 Coupé har desuden videreudviklet på mange af de ting, der gjorde den første generation af Coupé til et stilikon. Eksempelvis den skarpe skulderlinje i bølgeformet design, som nu også leger med lys og skygge takket være den tredimensionelle udformning, som suppleres på perfekt vis af den kurvede linje over hjulkasserne. Og quattro-teknologien (ekstraudstyr) signaleres af de kraftige forhøjninger.

Den korte bagende på Audi A5 har en tydelig horisontal linje. Bredden understreges af separate reflekser i den nederste del af hækskørtet. De slanke, tredimensionelle baglygter har LED-teknologi, og den tredje stoplygte strækker sig hele vejen hen over bagruden. Der er også fremhævede horisontale linjer på den nydesignede front på den nye Audi A5: Frontens linjer fortsættes af de fint udformede forlygter, der fås med Audi Matrix-LED-teknologi (ekstraudstyr). De er nu placeret lidt over singleframe-grillen, som er flad og bredere og desuden udformet i tre dimensioner.
750x410__JER9736.jpg
Coupéens bankende hjerte ligger under den lange, store motorhjelm: Den nye generation af TFSI- og TDI-motorer yder mere end forgængermodellens motorer – mellem 190 hk og 252 hk – og brændstofforbruget er reduceret med op til 22 procent. Dette understøttes blandt andet af et stel, der er op til 60 kg lettere, en luftmodstandsværdi på 0,25 og det forbedrede start-stop-system, der er monteret som standard, og som eksempelvis deaktiverer motoren, allerede når bilen kører frem mod rødt lys ved en hastighed under 7 km/h (med S tronic-gearkasse). Kraften fordeles på hjulene enten manuelt via en 6-trins gearkasse eller via den 7-trins S-tronic-gearkasse. Som ekstraudstyr fås quattro firehjulstræk til alle modeller.

For første gang kan man også vælge det nye quattro med ultra-teknologi til Audi A5. Fordelene ved forhjulstræk udnyttes så vidt muligt, mens trækket på bagakslen er klar til at blive taget i brug. Systemet registrerer og evaluerer de mest varierede informationer 100 gange hvert sekund for at fastslå et konkret behov. Aktiveringen af firehjulstrækket fungerer både som forudsigelse – med prognose – og som reaktion. Styreenheden foretager ikke kun beregninger, mens man kører i et sving, men også cirka 0,5 sek. før, og den orienterer sig særligt mod kørestilen, stabiliseringssystemets status og den valgte indstilling i køredynamiksystemet Audi drive select. Hvis en kørselssituation ikke kan forudses, eksempelvis hvis hjulene kører hen over tør asfalt på et isbelagt område, reagerer systemet ved at skifte til det reaktive quattro.
750x410__JER9134.jpg
Audi A5 er mere end blot et stilikon – den er også udtryk for glæden ved at køre bil. Den oser af følelsen af frihed og uafhængighed kombineret med sportslighed og elegance, eksempelvis når man kører igennem de sydtyrolske alper. Dolomitternes tinder begynder langsomt at dukke op, når man kører gennem Brennerpasset. De er blandt de mest imponerende syn i Alperne. Enorme kolosser rækker op mod himlen med bizarre klippeformationer. Bjergtoppene står majestætisk sammen, se bare Marmolada, Schlern, Langkofel, Sella og Tre Cime di Lavaredo. Arkitekten Le Corbusier har engang beskrevet giganterne som "den smukkeste konstruktion i verden". Deres respektindgydende fremtoning inspirerer tilsyneladende flere og flere i nutidens byggebranche, eftersom moderne arkitektur, hvor Corbusier er en af pionererne, bliver mere og mere fremherskende i Alperne. Træ og sten er typiske konstruktionsmaterialer lige som stål, beton og glas. Sydtyrolske byer som Brixen, Bolzano eller Merano er et godt udgangspunkt, hvis man vil se sådanne imponerende konstruktioner. Eksempler herpå er Forst-bryggeriet med deres nye bryghus, Margreid-brandstationen, der er bygget ind i en klippe, Perathoner-træskæreriet, der er beklædt med shingles, Mirror Houses og museet ved Timmelsjochpasset, der er udformet som en kæmpemæssig sten.

Patrick Morda, Birte Mußmann (tekst), Jens Rüßmann (billeder)