Købers guide > Ny bil? > Audi Danmark | Køb Audi

Købers guide

Nye priser, nye drømme

Velkommen til nye priser - læs her, hvad de betyder for dig! Med den nye lov om registreringsafgift er drømmen om en ny Audi rykket endnu tættere på. Fremover tilgodeses biler med en god brændstoføkonomi og høj grad af sikkerhed. Det er godt nyt for Audis kunder, der nu vil blive mødt med et prisniveau, der er lavere end tidligere. Helt kort så betyder den nye afgiftsberegning, at den lave afgiftsats sænkes fra de tidligere 105% til 85%. Den høje sats fastholdes på de nuværende 150%, men grænsen for hvornår denne sats træder i kraft - det såkaldte skalaknæk - er nu hævet fra 106.600 kr. til 185.000 kr. De nye afgiftsregler har til hensigt at harmonisere priserne på biler, uanset om der er tale om køb eller leasing. Derfor er leasingmarkedet og de bagvedliggende beregninger blevet mere komplekse end tidligere. I denne guide giver vi dig et samlet overblik over de muligheder, der findes hos mærket med de fire ringe - uanset om du ønsker en ny eller brugt Audi, lease eller købe, så har vi et gennemarbejdet koncept, der passer til dig.

De autoriserede Audi-forhandlere står altid klar til at rådgive dig om priser, leasingmuligheder og kampagner.
  • 320x160_AA6_141024_3.jpg
    Køb din Audi

    Med de nye registreringsafgift favoriseres sikkerhed og god brændstoføkonomi med et ekstra fradrag på biler med 5 stjerner i Euro NCAP sikkerhedstests og hårdere straf til biler, der kører mindre end hhv. 20 km/l for benzinbiler og 22 km/l for dieselbiler. Sammen med den sænkede afgiftssats, kan en bil således maksimalt være faldet med 58.305 kr. efter afgiftsændringen. Oven i sænkelsen af afgiftsatsen tilbyder vi to attraktive kampagnerabatter på A4 Avant Edition Plus samt Q3 Limited Edition.

    Se priseksempler
  • 320x16_0005_AQ2_D_161007.jpg
    Audi privatleasing

    Som privatleasingkunde kan man tænke, at nedsættelsen af afgiftsprocenten vil medføre en lavere leasingydelse. Dette er også tilfældet på nogle modeller, mens andre med tilpasningen af registreringsaftalen vil have stort set uændret månedlig leasingydelse. Konsekvensen af de nye afgiftsregler vil være, at leasing og almindeligt køb af bil er mere i balance og i højere grad er et spørgsmål om, hvordan man som bilejer foretrækker at have bil.

    Læs mere
  • 320x160_0012_AQ5_161010.jpg
    Audi erhvervsleasing

    For firma- og erhvervsbilmarkedet er den nye og nu lavere afgift også slået igennem på bilens beskatningsgrundlag. Som firmabilsbruger har de nye afgiftssatser resulteret i markante reduktioner i beskatningsgrundlaget for en ny Audi. Flere Audi modeller har som følge af det høje sikkerhedsniveau og den gode brændstoføkonomi, fået det maksimale nedslag op til 58.305 kr., hvilket resulterer i, at fx en Audi A4 fås fra 321.456 kr. i beskatningsgrundlag.

    Læs mere
  • Audi-approved-plus-stage-320-160.jpg
    Audi Approved :plus

    Når lavere afgifter får prisen på nye biler til at falde, så falder brugtvognspriserne også. Spørgsmålet er hvor meget. Vores vurdering er, at det betyder noget for nyere brugte biler, mens det får mindre effekt på biler, der er tre til fire år gamle eller derover. Alle priser i Audi Approved :plus programmet er blevet reguleret i henhold til de nye afgifter.

    Se Audi Approved :plus udvalget
  • 320x160_ADIV_121026.jpg
    Audi Approved :leasing

    Reglerne for finansiel leasing, bedre kendt som flexleasing, er mere eller mindre uændret. Det var kort på tale, at leasingselskabet skulle stå inde for en bils realværdi, hvilket ville medføre enden på finansiel leasing. Dette er dog taget ud af lovteksten, og Audi Approved :leasing er derfor stadig en attraktiv mulighed for privat- og erhvervskunder, der som oftest ønsker en helt særlig bil med en del flere hestekræfter end gennemsnittet. Hvis ikke drømmebilen findes hos Audi i Danmark, så ledes der videre på AUDI AGs enorme lager i Tyskland.

    Se Audi Approved :leasing udvalget
  • 320x160_0003_ACA_161012_1.jpg
    Audi select

    Den frihed og fleksibilitet, du får med Audi select, forbliver uændret. Med dette alsidige program kan du sammensætte din helt egen pakke bestående af to biler fra Audi, som du har i hver seks måneder til en fast ydelse fordelt ud over 12 måneder. Kør fx Audi Q5 i vinterhalvåret og start sommeren i en Audi A5 Cabriolet.

    Se udvalget