Den adaptive kørselsassistent kombinerer funktionerne i den adaptive fartpilot med active lane assist. Den adaptive kørselsassistent hjælper føreren med at accelerere, bremse og holde hastighed samt afstand, ligesom systemet hjælper med at holde bilen i vognbanen. Dette kan øge kørekomforten, særligt på lange køreture. Systemet opretholder hastighed og afstand til det forankørende køretøj og hjælper bekvemt føreren med at holde bilen i vognbanen med blide, korrigerende styreindgreb i hastighedsområdet fra 0 til 210 km/h. Samtidig forbliver den indstillede hastighed konstant, og systemet reagerer på forankørende køretøjer ved at styre afstanden til disse. Bilen begynder at køre igen automatisk, eller den starter igen efter at have holdt stille kortvarigt, hvis fornyet start udløses af føreren. Takket være de mange parametre, som der tages højde for, gør den adaptive kørselsassistent det så behageligt som muligt at køre med hastigheder mellem 0 og 210 km/h og i situationer med trafikpropper. Den adaptive kørselsassistent anvender den radarsensor, der er indbygget i fronten af bilen, frontkameraet og ultralydssensorer til kontinuerligt at overvåge omgivelserne rundt om bilen. Føreren er altid ansvarlig for at styre bilen og kan tilsidesætte den adaptive kørselsassistent på et hvilket som helst tidspunkt. Desuden understøttes systemet i forbindelse med et særligt ratdesign, hvor rattet registrerer, om føreren holder hænderne på rattet.