Nu bliver din Android-smartphone* din digitale bilnøgle. Din mobiltelefon overtager de funktioner, du allerede kender fra din Audi bilnøgle: låsning og oplåsning af bilen såvel som godkendelse af motorstart ved at placere den kompatible Android-smartphone* i den universelle mobiltelefonholder i midterarmlænet.
Audi connect-nøglen anvender Near Field Communication-teknologi (NFC), en kontaktløs transmissionsstandard. Du skal blot placere din Android-smartphone* ved siden af førerens dørhåndtag for at låse bilen op eller låse den. Derefter placerer du enheden i den universelle mobiltelefonholder i midterarmlænet foran for at starte motoren. Audi connect-nøglens funktionalitet garanteres også, selv om batteriniveauet i din smartphone er lavt, eller batteriet er helt fladt.
Du kan give op til fem digitale bilnøgler videre til kolleger, venner eller familie og bekvemt anvende myAudi-appen på din smartphone. Dermed hører personlig overdragelse af bilnøglen fortiden til. Desuden er Audi connect-nøglen udstyret med et NFC-kompatibelt kort, som tilbyder de samme funktioner som Audi connect-nøglen på din kompatible Android-smartphone, hvis du har brug for at overdrage din Audi hurtigt, eksempelvis i forbindelse med brug af en parkeringsservice.
For at bruge Audi connect-nøgletjenesten skal du have en egnet Android-smartphone*, som understøtter Near Field Communication-teknologien (NFC) såvel som en aktiveret og verificeret myAudi-konto. Du skal desuden være primær bruger af den bil, du gerne vil udstede en Audi connect-nøgle til. myAudi smartphone-appen til udstedelse og håndtering af de digitale bilnøgler kan downloades gratis på de relevante platforme.
Audi connect-nøglen kan anvendes gratis i 24 måneder efter udlevering af bilen, hvorefter perioden forlænges gratis én gang i yderligere 12 måneder. Derefter kan Audi connect-nøglen forlænges mod merpris.
*Kontakt din Audi partner eller besøg
www.audi.com/bluetooth for information om kompatible mobiltelefoner (krav omfatter Android-operativsystem og NFC-teknologi).
** Verificering af din myAudi brugerkonto hos din Audi partner påkrævet