OLED-baglygter med specifik baglygtesignatur 1

Baglygternes OLED-teknologi muliggør et fascinerende lysdesign, der imponerer. Det er helt digitalt og desuden et markant designelement.

Baglygter med innovativ OLED-teknologi. Det markante lysdesign fremhæves ved hjælp af en meget homogen oplysning. Der er 3 ultratynde lysenheder i hver baglygte. OLED-enhederne er multiopdelt i segmenter med separat aktivering, hvis tredimensionelle placering muliggør fascinerende lysscenarier.
Når man køber bilen, kan man vælge mellem 3 forskellige design af baglygtesignaturen med henblik på individuel tilpasning af bilen. Afhængigt af køreindstillingen tilpasses baglygtesignaturens karakter desuden automatisk under kørslen.
Den imponerende iscenesættelse udfolder ikke kun sin effektfulde virkning under kørslen, men også når bilen holder stille. Den dynamiske lysiscenesættelse af coming home-/leaving home-funktionen virker næsten futuristisk. Den er desuden afstemt efter den valgte baglygtesignatur. Og selv i slukket tilstand fascinerer OLED-baglygterne med deres progressive design.

OLED-baglygterne indeholder følgende:
· 3 ultratynde lysenheder for hver baglygte
· OLED-segmenter med separat aktivering og tredimensionel placering
· Valg af én ud af tre baglygtesignaturer, når bilen købes
· Dynamisk lysiscenesættelse af coming home-/leaving home-funktionen
· Automatisk tilpasning af signaturen under kørslen

Fascinerende progressiv. OLED-baglygterne klarer sig uden yderligere reflektorer, lysledere eller ekstra optik.
OLED’er er organiske lysdioder. Begrebet er engelsk og en forkortelse for organic light emitting diodes. Til forskel fra lysdioder består de af et organisk, pastøst materiale, hvor de deri indkapslede molekyler afgiver fotoner under spænding. Derved oplyses fladen.
Dine fordele
  • Meget homogen belysning
  • Markant lysdesign
  • Imponerende lysiscenesættelse
  • Dynamisk animation