e-tron i hverdagen > Audi e-tron - Fuldelektrisk køreglæde i en sporty SUV - Se her! > tron > Audi

Audi e-tron

  • 1400x438_A_E-TRON_181023.jpg
1400x438_A_E-TRON_181023.jpg

e-tron i hverdagen.

Den fantastiske acceleration. Den næsten lydløse kørsel. Den fantastiske fornemmelse af at køre rundt uden CO2-emissioner. Hvis du nogensinde har oplevet en elbil eller kørt elektrisk i en plug-in-hybridbil, ved du, hvor fascinerende eldreven mobilitet er. e-tron er dog ikke kun lig med køreglæde takket være den elektriske drivlinje, men også ubegrænset egnethed til hverdagsbrug. Et problemfrit hverdagsliv med en elbil eller plug-in-hybridbil er først og fremmest ensbetydende med problemløs opladning.

  • Hvad skal jeg bruge for at oplade min bil derhjemme?

    Størstedelen af eldrevne biler og plug-in-hybridbiler oplades hjemme i ejerens egen garage eller carport. Det er ikke så mærkeligt, for her er bilen sikkert parkeret, og den kan blive opladet i løbet af natten. Den anvendelige opladningskapacitet afhænger ikke kun af bilen og det anvendte opladningsudstyr, men også af den individuelle infrastruktur eller tilslutning i boligen. Alt efter kravene tilbyder Audi i disse tilfælde kraftfulde og kompakte opladningssystemer.

  • Hvad gør jeg, hvis elinstallationerne i min bolig kun muliggør en særligt lav ladestrøm og...

    ... Jeg stadig ønsker at oplade min bil hurtigst muligt? Audi sælger opladningssystemet connect¹ til dette formål. Ved at bruge et integreret interface til kompatible energistyringssystemer til boligen (HEMS) justerer systemet ladestrømmen, når andre forbrugere i boligen er slået til eller fra. Dette forebygger en overbelastning, der kan medføre strømsvigt. Endvidere øges den gennemsnitlige opladningskapacitet og opladningsvarigheden reduceres afhængigt af de lokale betingelser, såsom tilgængelig kapacitet for elnettet og ekstra forbrugere i boligen.

  • Hvordan beskyttes mit hjem mod overbelastning under opladning?

    I princippet anvender alt opladningsudstyr fra Audi kun den ladestrøm, som stikdåsen kan levere. Derved undgås overbelastning af stikdåsen. Den ekstra overbelastningsbeskyttelse, som connect¹-opladningssystemet tilbyder i kombination med et kompatibelt energistyringssystem til boligen (HEMS) sikrer målrettet styring af den aktuelle strømbelastning, inklusive ledningsnet med lavspænding i boligen.

  • Hvor kan jeg oplade, når jeg er på farten?

    Hvis du ikke kan oplade din elbil eller plug-in-hybridbil derhjemme, eller hvis du ønsker at oplade batteriet, når du er ude at køre, kan du nemt og bekvemt gøre brug af en af de offentlige ladestationer, eksempelvis mens du foretager indkøb. e-tron-opladningstjenesten² sikrer ensartet adgang til et af de største offentlige opladningsnetværk i Europa. I starten af 2019 vil du kunne oplade bilen ved mere end 70.000 offentlige ladepunkter i 16 europæiske lande. Med e-tron-opladningstjenesten² kan Audi kunder under særlige betingelser også oplade bilen på langture over hele Europa med op til 150 kW ved ladestationer med høj ladeydelse i Ionity-netværket.

  • Oplades min bil med AC- eller DC-strøm?

    Forkortelserne ”AC” og ”DC” anvendes ofte i forbindelse med opladning af elbiler eller plug-in-hybridbiler. "AC" betyder vekselstrøm og "DC" står for jævnstrøm. Husholdningsstikdåser, industristikdåser og wall boxes leverer typisk vekselstrøm. Dog kan de batterityper, som forefindes i elbiler og plug-in-hybridbiler, kun lagre jævnstrøm. Derfor skal opladeren omforme vekselstrømmen til jævnstrøm til brug for battericellerne. Denne omformer er monteret i alle eldrevne Audi biler. I dagligdagen bemærker du slet ikke forskellen mellem vekselstrøm og jævnstrøm - strømmen omformes automatisk i din bil. For at opnå en særligt høj ladeeffekt har nogle ladestationer allerede integreret en AC/DC-konverter med meget stor kapacitet. Disse benævnes DC-ladestationer og findes normalt på offentlige områder. Den større ladekapacitet gør det muligt at oplade elbiler endnu hurtigere.

1400x500_A_E-TRON_181041.jpg

¹ Audis opladningssystem connect er tilgængeligt i 2019. Funktionerne ”beskyttelse mod strømsvigt” og ”brug af solcelleanlæg” kræver tilslutning til et kompatibelt energistyringssystem til boligen. Dette tilbydes ikke af AUDI AG og er ikke en del af leveringsomfanget. For at kunne garantere fuld kompatibilitet samarbejder AUDI AG med de to førende udbydere af energistyringssystemer til boligen, Hager Group og SMA Solar Technology.


² Adgang og netværk: e-tron-opladningstjenesten forventes at være tilgængelig i fjerde kvartal af 2018. Antallet af tilgængelige ladestationer vokser konstant.  e-tron-opladningstjenesten kan kun anvendes af Audi e-tron-kunder (tjenesten kræver et stelnummer). Adgang over hele Europa: e-tron-opladningstjenesten er tilgængelig i 16 europæiske lande ved markedsintroduktionen. Udbredelse til flere lande er i planlægningsfasen. Priserne for e-tron-opladningstjenesten er forskellige fra land til land. Antallet af tilbudte ladestationer varierer fra land til land og afhænger af udviklingsniveauet for den tilgængelige infrastruktur. Man kan ikke kræve at kunne tilgå en ladestation overalt i et land. Audi AG kan ikke garantere for funktionen og tilgængeligheden af opladningsinfrastrukturen. Information om placeringen af de tilgængelige ladestationer opdateres jævnligt, men man kan ikke gøre krav på fuldstændighed. Kundekortet til e-tron-opladningstjenesten kan først anvendes i hele netværket 24 timer efter aktivering af kortet. Hvis det kræves, kan kortet anvendes med lokale begrænsninger inden for de første 24 timer. Autentificering via myAudi-appen (QR-kode på ladestationen) kræver en aktiv radio- og internetforbindelse. Autentificeringsmetoden er ikke tilgængelig ved alle ladestationer.