
Et fremadrettet tilbageblik: 30 år med Audi exclusive
missing translation: fa.article-intro.reading-time – Tekst: Jan Strahl – Photo: Dirk Bruniecki – 03/30/2026
To Audi modeller viser tilbageblik og perspektiv
Tre årtier med Audi exclusive: Det betyder 30 år med passion for det særlige, for skræddersyede bildrømme. Passion for at overraske med nye ideer og samtidig opfylde individuelle ønsker. En central del af jubilæet er to specielt konfigurerede biler, som lige netop udstråler dette: Audi RS 6 Avant* i pilegrå mateffekt personificerer ikke bare håndværksmæssig tradition og kærlighed til detaljen, men står også som ingen anden Audi model som et ægte ikon for den usædvanlige kombination af sportslighed, anvendelighed i hverdagen og individuelle sammensætningsmuligheder. Den mest sportslige variant fra Audi A6-modelrækken har nu i fire generationer begejstret både kunder og fans af Audi exclusive. Pilegrå som klassisk udvendig lakfarve fås kun i matlak til nogle få udvalgte modelrækker og udgør derfor et særligt highlight. I kabinen anvendes der en tidløs interiørfarve, som passer fremragende til bilens ydre: Cognacbrun har været med i farveporteføljen hos Audi exclusive fra begyndelsen og er den dag i dag fortsat meget efterspurgt.
Den nye Audi A6 Avant i galaxisblå metallak står for opbrud og nye muligheder. Interiøret i ingefærhvid/sort med detaljer som lysorange kontrastsyninger og dekorelementer i lysegråt hørstof skaber en lys, moderne æstetik. Med denne moderne fortolkede Audi A6 viser Audi exclusive tidstypiske farvekombinationer, friske nuancer afspejler den aktuelle tidsånd og efterspørgslen fra internationale kunder.

Den nye Audi A6 Avant i galaxisblå metallak og Audi RS 6 Avant i pilegrå mateffekt står for den kreative fremtid og succesrige fortid hos Audi exclusive. Begge biler fremviser de helt særlige detaljer, som kunderne har sat pris på gennem 30 år.
Den nye Audi A6 Avant i galaxisblå metallak og Audi RS 6 Avant i pilegrå mateffekt står for den kreative fremtid og succesrige fortid hos Audi exclusive. Begge biler fremviser de helt særlige detaljer, som kunderne har sat pris på gennem 30 år.
Ekspertise i rådgivningen hos Audi exclusive
Efter Stefan Bachs mening står begge biler for selvforståelsen hos Audi exclusive. Han har i over 20 år rådgivet og ledsaget kunder på vejen til den individuelle favoritmodel – fra den første ide og frem til udleveringen. ”Jeg foretrækker at byde de interesserede på en kop kaffe i vores Audi exclusive Studio i Neckarsulm og spørger helt åbent, hvilke forestillinger vedkommende har. Nogle gange kan man allerede se på påklædningen, hvor rejsen kommer til at gå hen. Nogle gange hjælper vores farve- og materialeprøver her på stedet også med at udvikle en individuel ide.”
Hvor mange særlige Audi modeller han har set opstå gennem alle årene, har han ikke noget præcist tal på. Men han husker dog især et par usædvanlige historier: ”En kvindelig kunde fik syet en nederdel af blåfarvet læderskind passende til de sæder, som hun konfigurerede til sin Audi sammen med os, og hun bar nederdelen ved udleveringen af bilen.” Eller den Audi TT-kunde, som havde medbragt en flaske af sin yndlingswhisky til Neckarsulm. ”Han ville have flaskens olivengrønne nuance som lakfarve til sin Audi TT. Vi fandt den passende lakfarve til ham – og udstyrede desuden kabinen med cognacfarvet læder. Ligesom i den Audi RS 6 Avant*, som vi har sammensat til vores jubilæum.“ Efterfølgende sendte kunden et billede af sin bil sammen med et håndskrevet takkebrev til Stefan Bach. Han har også indimellem oplevet glædestårer ved udleveringen. Det er de øjeblikke, man ikke sådan lige glemmer.

En ægte klassiker i porteføljen fra Audi exclusive – interiøret i kombinationen cognacbrun/sort.

Stefan Bach i sit ”andet hjem“, Audi exclusive Studio i Audi Forum Neckarsulm.
En ægte klassiker i porteføljen fra Audi exclusive – interiøret i kombinationen cognacbrun/sort.
Stefan Bach i sit ”andet hjem“, Audi exclusive Studio i Audi Forum Neckarsulm.
Audi exclusives udvikling gennem tiden
Andrea Haas har ligesom Stefan Bach tidligere arbejdet som kunderådgiver for Audi exclusive. I dag er hun ansat i teamet med ansvar for porteføljestrategien og arbejder med videreudviklingen af udvalget og dermed fremtiden for Audi exclusive. Hun fortæller om de første år, hvor et hyppigt kundeønske var det ”rullende kontor” i Audi A8: ”Dengang i midten af 1990’erne var der ingen smartphones. Det var nødvendigt med en biltelefon for at være tilgængelig, når man var på farten – og hvis man gerne ville arbejde fra bagsædet, fik man os til at installere en faxmaskine”, siger hun med et smil på læberne. Med tiden har udvalget af hardware bevæget sig mere og mere i retning af design, farver og materialer. ”Naturligvis forandrer bilerne og kundernes ønsker sig, men behovet for at få noget ud over det sædvanlige består. Eksklusivitet behøver ikke altid at være stor og højlydt”, tilføjer Stefan Bach.
Og Audi exclusive har gennem de forgangne tre årtier også etableret sig som initiativtager til innovationer hos AUDI AG. Trends blev skabt på et tidligt tidspunkt, og de prægede efterfølgende udbuddet i serieproduktionen – fx med de første Office-pakker til Audi A8 eller senere med sortlakerede ringe, som i dag er en fast bestanddel af mange optikpakker hos Audi. Med udbygningen af Audi exclusive Studios i Neckarsulm og Ingolstadt skabte man desuden lokaliteter, hvor det blev muligt at give rådgivning på højeste niveau. I samspil med de digitale hightechkonfigurationsværktøjer, der er kommet til for nylig, er også forbindelsen mellem analog og digital rådgivning blevet konsekvent videreudviklet. ”I begyndelsen udfærdigede vi håndtegnede skitser over sædeindtrækkene”, husker Stefan Bach med et smil. ”I dag findes der digitale værktøjer, visualiseringer og onlinerådgivning. I samspillet mellem personlig rådgivning og digital visualisering kan man eksempelvis vurdere reelle læderprøver og stoffer, efterfølgende sammensætte den virtuelle drømmebil og overføre den færdige konfiguration direkte til produktionen.” Til trods for den omfattende digitalisering understreger Stefan Bach, at ”håndfremstillingsprincippet er bevaret – alle bestillinger kontrolleres af os, alle detaljer bliver afstemt individuelt.”
“ I vores Audi exclusive Studios hjælper farve- og materialeprøver med at udvikle en individuel ide.
Stefan Bach
En ny farveportefølje i Audi exclusive-sortimentet
Andrea Haas understreger også betydningen af udveksling og kommunikation: ”Vi arbejder tæt sammen med kollegaerne i hele Audi teamet, scanner trends, kigger på, hvad der er efterspørgsel efter på internationalt plan, og videreudvikler hele tiden porteføljen. Der kommer hele tiden overraskelser – nogle gange sælger en farve bedre end forventet i et land, nogle gange tager det noget tid, indtil det nye bliver accepteret.“ Det gælder også for de nye interiørfarver, der supplerer den aktuelle portefølje: mandelbeige, moraviolet, neodymguld, diamantsølv, mintgrå, ingefærhvid og baikalblå. ”Min personlige yndlingsfarve i det nye udvalg er moraviolet”, siger Andrea Haas. ”Vi er spændte på, hvordan disse friske nuancer breder sig og bliver accepteret af kunderne. En af vores opgaver er at forny porteføljen efter behov og vække begejstring for tidstypiske farver.”
Selv om man kan være meget åben og kreativ hos Audi exclusive, så er der også grænser. ”Teknisk set skal alt være sikret, og i sjældne tilfælde bliver vi nødt til at droppe udstyrselementer, fordi vi har brug for en juridisk afklaring”, forklarer Andrea Haas. Stefan Bach bringer endnu et perspektiv på bane i den sammenhæng: ”Især når det gælder ekstremt individuelle ønsker, bør kunderne have et muligt videresalg af bilen med i deres overvejelser, eksempelvis i forbindelse med et broderet familievåbenskjold på sæderne. Vi kan sagtens klare det, men det gør et videresalg mere kompliceret.” Sikkerhed, kvalitet og juridisk klarhed har førsteprioritet, når alt kommer til alt.

Andrea Haas har allerede arbejdet flere forskellige steder i Audi koncernen og kender modelrækkerne, teknologierne og designhøjdepunkterne.

Den nye læderfarve ingefærhvid er blevet kombineret med lysorange kontrastsyninger.
Andrea Haas har allerede arbejdet flere forskellige steder i Audi koncernen og kender modelrækkerne, teknologierne og designhøjdepunkterne.
Den nye læderfarve ingefærhvid er blevet kombineret med lysorange kontrastsyninger.
“I dag handler det i mindre grad om image, men mere om følelsen af at gøre noget godt for sig selv.
Andrea Haas
Interiør som et rum til eksklusiv individualisering
Stefan Bach og Andrea Haas oplever begge helt tæt på, hvordan forståelsen af eksklusivitet hele tiden ændrer sig. ”I dag handler det i mindre grad om image”, siger Andrea Haas, ”men mere om agtpågivenhed og følelsen af at gøre noget godt for sig selv.” Derfor er det meget passende, at efterspørgslen – og dermed også udbuddet – efter individuelle detaljer især er koncentreret om en skræddersyet udformning af interiøret. Stefan Bach ser det på samme måde og kigger længere ud i fremtiden: ”Jo mere automatiseret bilkørslen bliver, desto vigtigere bliver kabinen som et sted, hvor man føler sig godt tilpas, og hvor man føler sig hjemme.“
Det, der begyndte for 30 år siden med håndtegnede skitser og faxapparat som ekstraudstyr, er i dag blevet til et topmoderne, globalt udbud til mennesker, som vil give deres Audi et helt særligt præg. Især med Audi A6 Avant, der tager hul på fremtiden med nye farver og materialer, viser Audi exclusive, hvor individuelt bildrømme kan realiseres for moderne kunder, der ”lægger vægt på et bevidst forbrug”, som Andrea Haas formulerer det. De to særlige modeller skal inspirere og begejstre, siger Stefan Bach. For at sige det med det samme: ”Vi kan konfigurere en Audi A6 Avant med præcist dette Audi exclusive-udstyr til vores kunder. Den viste bil er dog kun et eksempel på en individuelt skabt drømmebil. I forbindelse med personlig rådgivning i vores Audi exclusive Studios finder vi den passende ønskekonfiguration til alle.”

Andrea Haas og Stefan Bach har mange års erfaring med alle udstyrsmulighederne fra Audi exclusive.

Kontrastsyninger i lysorange giver et markant præg.
Andrea Haas og Stefan Bach har mange års erfaring med alle udstyrsmulighederne fra Audi exclusive.
Kontrastsyninger i lysorange giver et markant præg.







