Audi Garanti

Audi Garanti

Garanti på din nye Audi

Samlet 5 års garanti på vores e-tron-modeller*:

Elektrificeringen og digitaliseringen har gjort bilerne mere avancerede end nogensinde. Vi har skullet forberede os på et teknologiskifte i en grad, som vi ikke har oplevet før i vores biler, og i takt med dette er der opstået et behov for ekstra tryghed, når vi skal investere i en ny bil. Det ønsker vi hos Audi Danmark at imødekomme med introduktionen af en ny forlænget garanti, der samlet giver 5 års garanti på vores e-tron-modeller.

Når Audi fabrikkens 2 årige garanti udløber, yder Audi Danmark nu en forlænget garanti ved materiale- og produktionsmæssige fejl på yderligere 3 år, eller indtil bilen har kørt maksimalt 150.000 km.

*Audi Danmarks garanti gælder for alle batterielektriske biler (BEV), der er solgt af Audi Danmark (Skandinavisk Motor Co. A/S) til en af vores autoriserede forhandlere, og som er udleveret af den autoriserede forhandler efter den 1. december 2024.

Den forlængede garanti giver dig adgang til at få udbedret en dækningsberettiget fejl eller mangel af en af vores autoriserede Audi værksteder i Danmark, Grønland eller på Færøerne uden beregning.

Audi Danmarks garanti omfatter ikke

  • Plugin Hybrider (PHEV) og biler med forbrændingsmotor (ICE),
  • Digitale tjenester og services,
  • Indefra kommende gennemtæring,
  • Ekstraudstyr eller tilbehør, der ikke er en del af bilens oprindelige opbygning*
  • Fejl på bilens højvoltsbatteri (dette er omfattet af Audi-fabrikkens garanti, der gælder i 8 år eller indtil 160.000 KM), 
  • Fejl i lakkens opbygning (dette er omfattet af Audi-fabrikkens 3-årige lakgaranti), 
  • Naturlig slitage, eller sliddele, eller 
  • Vejhjælp

*Dvs. ekstraudstyr eller tilbehør, der ikke blev installeret på bilen i forbindelse med, at den blev bygget på fabrikken.

Yderligere vilkår og betingelser gælder. Du kan læse mere om det i garantibestemmelserne her, eller du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i nedenstående FAQ.

Ofte stillede spørgsmål

Alle nye Audi modeller er omfattet af Audi fabrikkens 2 års garanti, 3 års garanti på lakskader og 12 års garanti imod indefra kommende gennemtæring.

Fabrikkens 2 års nyvognsgaranti: Viser der sig fejl i materiale eller fabrikation inden for to år efter bilens levering til køber, eller opstår der en eventuel nødsituation som følge af sådanne fejl, vil ethvert autoriseret Audi-værksted i Europa afhjælpe fejlen uden beregning af reparationsomkostninger.

Fabrikkens 3 års lakgaranti: Audi AG garanterer, at der i en periode af 3 år efter leveringen af bilen ikke viser sig produktionsfejl i den oprindelige lakopbygning på karrosseriet, herunder lakeret kofanger, spoiler og sidespejle.

Fabrikkens 12 års garanti imod indefra kommende gennemtæring: Audi AG garanterer endvidere, at der i en periode på 12 år efter levering af bilen ikke opstår indefra kommende gennemtæringsskader i det oprindelige karrosseri. Se i øvrigt Audis generelle garantibestemmelser.