En elbil har færre dele som kræver service eller reparation. Med andre ord er den billigere at køre i. Dette skyldes bl.a. at der er færre dele, som bliver slidt, sammenlignet med en konventionel brændstofmotor. Derudover bruger en elmotor ikke motorolie, så du skal ikke længere bekymre dig om olieskift og nye oliefiltre.
Det betyder dog ikke, at der ikke er andre ting, som er vigtige at få serviceret. Dette kan f.eks. være bremserne. Selvom om disse bruges mindre, fordi elbiler ofte ”motorbremser” og regenererer strøm til batteriet, skal bremsevæsken stadig skiftes regelmæssigt.