A6 e-tron Avant i skoven

Recharging Creativity

Kender du det, at man indimellem får lyst til at slukke for støjen?

Bare et øjeblik, hvor man ikke skal forholde sig til omverdenen, men hvor man kan lade tankerne flyde frit. Desværre er stilhed en mangelvare for de fleste af os, og det går ud over vores mentale sundhed og kreativitet. Derfor vil vi gerne inspirere dig med et par af Danmarks mest kreative mennesker.

I filmene kan du se, hvordan de finder ro og fordybelse, så de kan dyrke deres kreativitet.

Vi håber, det også kan være med til at lade dig op.

Billede af Nicolaj Nørregaard

Nicolai Nørregaard

Køkkenchef og medejer af restaurant Kadeau

Nicolai Nørregaard er opvokset i Svaneke, og det er man ikke i tvivl om, når man spiser på hans to Michelin-restauranter. Kadeau er smagen af Bornholm. Råvarerne kommer fra den store køkkenhave og den vilde bornholmske natur, og der er nok at tage af, for Bornholm er lidt af et gastronomisk skattekammer, forklarer Nicolai.

Nicolai har levet hele sit liv i pagt med naturen, og det er også her han lader op. Det gælder ikke mindst i køkkenhaven. Med dens mere end en hektar forsyner den ikke blot Kadeau med friske råvarer til menuen, men også ingredienser til det syltekøkken, som Kadeau er berømt for.

Vi sylter omkring 10 tons frugter, bær, skud og grøntsager hvert år, alt sammen høstet her i haven og i den vilde natur, fortæller Nicolai: “Jeg elsker at gå og nusse i vores have. Det er ikke bare den vigtigste forsyningskilde til vores køkken, men også et godt sted at lade op.”

I køkkenhaven finder Nicolai Nørregaard ikke blot inspiration til menuen på restaurant Kadeau. Her finder han også ro og fordybelse.

Billede af Thomas Lykke

Thomas Lykke

Head of Design OEO Studio

Som kreativ frontfigur for OEO Studio designer Thomas Lykke produkter
og indretning for internationale kunder overalt i verden. Det gælder ikke mindst Japan, hvor OEO Studio blandt andet har indrettet restauranter for Noma.

Thomas er fascineret af japanernes særlige evne til at fordybe sig i det, de beskæftiger sig med. Om det er vejarbejderen, der dirigerer trafikken, så gør han det med ophøjet ro og stolthed. Selv står Thomas tidligt op hver morgen for at fordybe sig i en bog: “Jeg elsker bøger. Jeg bruger hver morgen på at læse, for det er her, hjernen er frisk og åben for nye impulser.”

Der er sjældent, at Thomas ikke tilbringer weekenden med familien i sommerhuset. Med et krævende rejseliv er det her, han trækker sig tilbage, og allerhelst med et tømmerbælte omkring livet. “Der er få ting, der lader mig mere op end et godt byggeprojekt. Det skulle da lige være at beskære mit bonsaitræ på terrassen.”

Billede af hjerneforsker

Hjerneforskeren: Stilhed er faktisk en aktiv tilstand

Fra det øjeblik vi vågner, er de fleste af os omgivet af lyde, skærme og en flygtig strøm af information. Det har store konsekvenser for vores mentale sundhed, fortæller en af Danmarks førende hjerneforskere, Albert Gjedde: “Stilhed er faktisk en aktiv tilstand, som er nødvendig, for at vi kan fungere optimalt.”

Selvrefleksion, kreativitet og problemløsning

Når vi lukker af for vores omgivelser, går hjernen i det, der i fagsproget kaldes Default Mode Network. Det får os til at vende blikket indad og ikke fokusere på ydre påvirkninger, og den tilstand spiller en afgørende rolle for vores selvrefleksion, kreativitet og problemløsning. Desværre giver vi ikke hjernen meget ro. forklarer Albert Gjedde: “Hver gang vi får en ny melding på mobilen, udløses doser af signalstoffet dopamin, som fastholder vores opmærksomhed på det, hjernen opfatter som vigtigt. Det er en afhængighed på lige fod med stofmisbrug.”

Tre gode råd fra Albert Gjedde

Hvis man vil minimere digital støj, handler det ifølge Albert Gjedde om at skabe bevidste pauser til ro. Her er tre gode råd, som er nemme at følge:

1: Tag kontrol over din mobil 
Slå notifikationer fra, så du kun hører din mobil, når den ringer. På den måde er det dig, der kontrollerer omverdenens input – ikke omvendt.

2: Planlæg perioder med ro i løbet af dagen
Det kan være en gåtur uden høretelefoner, en stille stund med en bog eller blot fem minutter, hvor tankerne får lov til at flyde frit.

3: Del din arbejdsdag op
Find et tidspunkt på dagen, hvor du ikke er på mail eller mobil, men giver plads til ro og fordybelse. Morgenen er et godt tidspunkt, hvor hjernen er helt frisk.

Audi RS e-tron GT baglygte

Elbiler fra Audi

Elektrisk køreglæde i luksusklassen

Loading..