myAudi er portalen der giver dig mulighed for at udnytte alle funktionerne fra Audi Connect. Audi Connect fås i dag til størstedelen af de udbudte Audi modeller. Tilgængeligheden af funktioner er dog afhængig af model. Audi Connect omfatter infotainment- underholdningsfunktioner og giver et helt nyt niveau af komfort og køreglæde. Ved hjælp af et UMTS modul, som er integreret via mobiltelefon eller i bilens MMI med kundens eget SIM-kort, overføres onlineinformationer (som fx navigation med POI-søgning, navigation via satellitkort, vejrmeldinger, nyheder, Audi trafikinformationer online, Audi music stream) direkte og integreres i bilen.
Hvis du har problemer med myAudi kan du kontakte Audi Digital Support. Du finder kontaktinformationer længere nede på siden.
Udfordringer med myAudi?
Audi Digital Support kan til hver en tid hjælpe dig, hvis du oplever problemer med myAudi. De har åbent 24 timer i døgnet fra mandag til søndag. Mandag til fredag kl. 8-20 vil hjælpen foregå på dansk og fra 20-08 samt weekend- og helligdage vil hjælpen foregå på engelsk.
Kontaktinformationer:
digitalsupport.dk@audi.de
tlf. 80 25 22 26
Hvad er Audi Connect?
Innovative tjenester og funktioner, der forbinder føreren med dennes Audi og omverdenen: Det er Audi connect.
På grund af overgangen til WLTP (Worldwide Harmonized Light-Duty Vehicles Test Procedure), der er en ny kontrolmetode, som fastlægger bilens forbrug, vil de modeller, der er vist i vores konfigurator kunne ændre sig i tekniske detaljer, udstyr og pris.
Det betyder, at biler der bygges i konfiguratoren kun kan matches på tekniske detaljer, udstyr og pris ved at finde en bil, der allerede er produceret. Hvis du er interesseret i at høre mere om ændringerne i forbindelse med WLTP eller hvilke modeller vi har hjemme, er du velkommen til at kontakte din nærmeste forhandler. Læs mere om WLTP på www.audi.dk/wltp