Velkommen i familien

Velkommen i familien
Blot så du ikke er i tvivl. Lige meget hvor du har fået din Audi e-tron fra, om den er importeret eller købt udenfor vores autoriserede forhandlernetværk, om den er ny eller brugt, så er du en del af familien. Og selvfølgelig er du velkommen hos vores autoriserede Audi Servicepartnere.
Giver det værdi, spørger du måske?
Ja, for de kan hjælpe dig med softwareopdatering og med at forbinde din bil til myAudi. Og de kan give dig en introduktion til din bil og alle dens funktioner.
Så er du med i Audi-familien.
Nyhedsbrev
Ejer du en brugt elbil fra Audi?
Vi vil gerne sørge for, at du altid er opdateret med seneste nyt, modellanceringer, attraktive tilbud og invitationer til udvalgte arrangementer. Hvis du allerede er Audi-ejer, sørger vi for, at også din Audi bliver opdateret med seneste nyt om serviceindkaldelser, softwareopdateringer, originalt tilbehør og meget mere. Tilmeld dig herunder, så er du og din Audi altid opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrevVilkår
Audi Velkomstpakke indebærer ikke en vurdering af køretøjets tilstand. Det forbliver kundens ansvar at sikre, at køretøjet overholder gældende lovgivning og regler.
På vores autoriserede værksted undersøger vi om din bil har tilgængelige nødvendige softwareopdateringer eller fabrikskampagner. Softwarepakker er frivillige at installere for kunden. Softwareopdateringer udføres uden beregning for biler op til 2 år og kan derefter være forbundet med en udgift for kunden.
Om en softwareopdatering eller fabrikskampagne er ”nødvendig”, og således oplyses til kunden, beror på nogle objektive omstændigheder, herunder f.eks. om der er tale om sikkerhedsopdateringer af f.eks. airbagsystem og bremsesystem, som altid betragtes som ”nødvendige”. Ikke nødvendige opdateringer kan være: Radio, mmi, anhængerstyreenhed eller andet der ikke har en sikkerhedsmæssig funktion.
For både softwarepakker og fabrikskampagner gælder, at der være behov for at aftale en ny tid til at installere disse. Vælger man ikke at installere tilgængelige fabrikskampagner kan eventuelle garanti-elementer bortfalde.
State-of-Heath (SoH) er en analyse af batteriets sundhedstilstand som udføres af specialuddannet højvoltstekniker med den rette uddannelse til at tjekke din bil og med brug af fabrikkens originale tester, der er opkoblet direkte til fabrikken. SoH-målingens resultat kan afvige med op til +/- 10 procentpoint i forhold til den faktiske restkapacitet. Målingen udgør ikke en garanti. Batterikapaciteten måles i bilen som opladningsmængde i ampere-timer (Ah). Det anvendelige energiindhold i batteriet i kilowatt-timer (kWh) bestemmes hovedsageligt af denne batterikapacitet, og i mindre grad af kørestil, omgivelses- eller batteritemperatur, og det fulde batteris præcise ladetilstand. Denne batterisundhedsstatus er vejledende og udgør ikke en garanti, ligesom den hverken begrænser eller udvider en eventuelt eksisterende garanti. State of Health udføres ikke på mild-hybrid biler (MHEV).
Eventuelle tvister angående ydelsen eller fortolkningen af aftalen skal i første omgang søges løst i mindelighed med Audis serviceafdeling. Hvis en løsning ikke kan opnås, skal tvisten afgøres ved de ordinære domstole, med din Audi Servicepartners hjemting som aftalt værneting, eller i forbrugerforhold ved forbrugerens hjemting.


