Autentisk Intelligens

Med AI har der aldrig været kortere afstand mellem tanke og handling, og det åbner nye muligheder. Men det efterlader samtidig et behov for fordybelse. Autentisk Intelligens er en hyldest til de mennesker, der går i dybden og dyrker det kompromisløse håndværk. De gør nemlig rejsen til en større oplevelse for alle os andre.

06/01/2026

En hyldest til det kompromisløse håndværk

Hos Audi har vi stor kærlighed til design og kompromisløst håndværk. De er derfor, vi er Officiel Mobilitypartner for 3DaysofDesign. Og derfor vi gerne vil være med til at hylde de designere og kunstnere, som beriger vores liv med deres arbejde.

Birgitte Due Madsen, kunstner og designer. Arbejder på tværs af møbler, objekter og skulpturelle former.
Mie Olise, kunstner. Kendt for sine udtryksfulde portrætter af kvinder i store formater.
Arash Nourinejad, arkitekt. Står bag det danske belysningsbrand, Anour.
Rebekka Notkin, guldsmed. Har udviklet sit kunstneriske virke til også at omfatte træsnit, tekstiler og ler.

Kunsten at fordybe sig

De fire designere og kunstnere arbejder inden for vidt forskellige felter. Fælles for dem er, at deres passion er drevet af en kærlighed til deres håndværk.

Birgitte Due Madsen, kunstner og designer: ”Min praksis centrerer sig om materialitet, lys og æstetik - og undersøger, hvordan struktur og overflade påvirker både funktion og perception. Med udgangspunkt i materialer som gips, resin, træsten og beton udvikler jeg mine værker gennem en proces, der bevæger sig fra abstraktion til præcis realisering.”

Mie Olise, kunstner: ”Alle mine værker udspringer af en dyb trang til selve malerhandlingen og det maleriske i sig selv – hvordan penselstrøgene bliver til, energien og bevægelsen i mærkerne; samt hvordan denne energi og dette udtryk ender i maleriets overflader. Jeg er optaget af det rå og den energi, som ofte findes i de første skitser, og som er så svær at fastholde.”

Arash Nourinejad, arkitekt: ”Hvor andre flytter produktionen til udlandet, har jeg med min belysningsvirksomhed valgt at samle det hele under ét tag her i Ishøj. Det skaber en mere holistisk og helstøbt oplevelse af det endelige produkt, fordi processen fra idé og design til den håndholdte produktion står til fuldt skue.”

Rebekka Notkin, guldsmed: ”Jeg har stor respekt for de traditionelle håndværksmæssige færdigheder inden for mit fag. Det er sådan, jeg er skolet. Jeg stræber efter at lave et produkt, som udstråler kvalitet. Hvor man kan fornemme, at forarbejdningen har frembragt det smukkeste, som råmaterialet tillader.”

Billede af blomster, sten og en saks

Recharging Creativity

Kender du det, at man indimellem får lyst til at slukke for støjen?

Bare et øjeblik, hvor man ikke skal forholde sig til omverdenen, men hvor man kan lade tankerne flyde frit. Desværre er stilhed en mangelvare for de fleste af os, og det går ud over vores mentale sundhed og kreativitet. Derfor vil vi gerne inspirere dig med et par af Danmarks mest kreative mennesker.

I filmene kan du se, hvordan de finder ro og fordybelse, så de kan dyrke deres kreativitet.

Vi håber, det også kan være med til at lade dig op.

Loading..