Der er sikkert mange eksempler, men hvis du skulle nævne tre tiltag, som du er særlig stolt af, hvad kunne det så være?
Det er faktisk lidt svært, for på den ene side er jeg naturligvis stolt af at være del af en organisation, som turde gå plantebaseret, til trods for, at vi var helt klar over, hvad det ville give af reaktioner. Men vi skabte en dialog i hele samfundet med den beslutning, og det viser, hvad kultur kan.
At vi er sluppet af med diesel-generatorerne til at producere vores strøm har nedsat vores CO2 mere end noget andet initiativ og giver os nu en masse nye muligheder for eldrevne køretøjer og meget andet.
En mindre kendt ting er, at vi er blevet rigtigt dygtige til at bygge på en måde, så vi kan bruge tingene igen og igen. Vi har egen intern arkitekt, tømrere, lager og værksted, hvor vi producerer alle de her ting, man ser ude på pladsen.