Til partnerskabets baggrund udtaler Jacob Thiesen, Head of Marketing, Audi Danmark: "NorthSide og Audi er på den samme rejse. Vi ønsker hver især at ændre udviklingen i en retning, hvor vi er førende i at mindske vores aftryk på klimaet. Inden for hvert vores felt har vi fremsat ambitiøse mål, og for Audi repræsenterer NorthSide en fantastisk platform ift. at komme i kontakt med en fælles mere klimabevidst målgruppe."
Martin Thim, Sustainability Manager, NorthSide supplerer: "Helt generelt vil jeg sige, at vi har brug for de rigtige partnere for at kunne komme i mål med vores bæredygtige målsætninger. Så et samarbejde med Audi, som hjælper os med en elektrisk bilpark og ikke mindst at kunne servicere vores artister og VIP-kunder under festivalen, er jo et fantastisk eksempel på hvordan et godt partnerskab kan se ud."