Uanset om du lige har købt en ny Audi eller bare vil udforske en ny teknologi, så kan du med de forklarende videoer fra Audi få alle de informationer, som du har brug for. Sammenfattet på en enkel måde og med tydelige forklaringer. Emnerne omfatter infotainment og Audi connect, lys, førerassistentsystemer, betjeningselementer, interiør samt opladning af elbiler og plug-in-hybridbiler.
Noget af det billedmateriale, som er vist på denne side, er kun til illustration, og kan afvige fra specifikationerne i det pågældende land og afspejler ikke nødvendigvis den angive frapris.
Infotainment og Audi connect
Med Audi connect har du adgang til en række digitale tjenester i bilen. Du kan eksempelvis planlægge aftaler fra bilen, du kan besvare beskeder via stemmebetjening eller søge efter parkeringspladser på din destination. Navigation og fjernstyring via myAudi-appen er også en del af Audi connect. Følgende videoer viser dig nogle eksempler på, hvordan de enkelte funktioner gør din dagligdag nemmere.
Lyspakker
Audi lyspakkerne giver bedre udsyn og en mere komfortabel atmosfære. Med HD-matrix-LED-forlygterne kan du se mere uden at blænde de modkørende trafikanter. Audi laserlys kan endda gøre afstanden endnu længere, hvis det ønskes. OLED-baglygterne er ekstra synlige og har et progressivt lysdesign. I de følgende videoer kan du se, hvilke andre fordele teknologierne har, og hvordan de fungerer.
Displays og betjeningselementer
Din Audi byder på en lang række muligheder for betjening af de digitale og analoge systemer. Der er naturligvis primært fokus på de indbyggede displays, som også viser alle informationer om bilen. Alle vigtige indstillinger er altid lige ved hånden via betjeningselementer på rattet og i midterkonsollen. De følgende videoer om Audi displays og betjeningselementer viser, hvilke der findes, og hvordan du nemt kan nå dem.
Interiør
Audi interiøret er dit rum, din komfortzone i bilen. Der findes en række ekstraudstyrsdetaljer og indstillinger, så du kan skræddersy det bedst muligt efter egne ønsker. Med et udvalg af forskellige rat og sæder har du mulighed for at designe interiøret efter dine personlige præferencer. I de følgende videoer kan du se de særlige funktioner, som er tilgængelige.
Opladning
Du kan køre rent elektrisk i vores e-tron-modeller. Som alternativ tilbyder Audi også plug-in-hybridbiler (PHEV) i form af TFSI e-modellerne: De giver mulighed for at køre kortere strækninger rent elektrisk uden at skulle bruge forbrændingsmotoren. I begge tilfælde skal bilerne lades op med strøm. Du kan lade din bil op derhjemme eller på farten. Audi tilbyder sine egne tjenester til dette formål – fx Audi charging. Herunder kan du se mere om Audi opladningssystemerne og om, hvordan de fungerer.
Førerassistentsystemer
Audi førerassistentsystemerne giver øget komfort på lange køreture og ekstra sikkerhed i farlige situationer. De kan fx hjælpe dig med at holde din vognbane, bremse i en nødsituation og genkende vejskilte for at informere dig om de aktuelle hastighedsgrænser. De omfatter en høj grad af gennemtænkt teknologi. I de følgende videoer kan du se, hvilke assistentsystemer der er tilgængelige, og hvordan de virker.
Functions on Demand
Med Functions on Demand tilbyder Audi sine kunder endnu mere fleksibilitet, når de skal vælge udstyr til deres bil. En række funktioner kan tilvælges på et hvilket som helst tidspunkt. De omfatter funktioner som digital radiomodtagelse, aktivering af parkeringsassistenten eller Matrix-LED-pakken. Funktionerne kan vælges intuitivt og hurtigt via myAudi-appen.
Functions on Demand kan kun anvendes til udvalgte funktioner og er ikke tilgængelige til alle modelrækker. De funktioner og udstyrsdetaljer, som vises her, kan alt efter modellen fås som ekstraudstyr mod betaling. Det visuelle indhold er udelukkende beregnet til at beskrive, hvordan systemet fungerer, og kan afvige fra den viste bil og bilens viste softwareversion afhængigt af model eller udstyrslinje.