Siden 1. september 2017 er værdierne for brændstofforbrug for nye biler på markedet blevet fastlagt ved hjælp af den nye procedure WLTP. WLTP vil herefter være et krav for alle nye indregistrerede biler fra 1. september 2018. WLTP står for Worldwide Harmonized Light-Duty Vehicles Test Procedure og anvendes til at fastslå brændstofforbrug og emissioner for biler. Her kan du finde ud af, hvad det betyder for dig og din Audi.
Den standardiserede NEDC-kørecyklus gælder for alle personbiler og lette varebiler. Den blev indført i EU i 1992 for at måle brændstofforbruget og bilspecifikke emissioner og levere sammenlignelige værdier. Du kan her se et overblik over de bagvedliggende antagelser.
Et af hovedformålene med WLTP er en ensartet procedure til måling af emissioner og energiforbrug for forskellige typer af motorer såsom benzin, diesel, CNG og sågar el. En bil af samme type skal til hver en tid levere det samme testresultat i alle dele af verden, hvis WLTP-cyklussen er blevet fulgt korrekt. Dette krav til sammenlignelighed gør laboratorietests uundgåelige. Brændstofforbrug og emissioner fastsættes pålideligt og repræsentativt på chassisdynamometeret som del af en dynamisk kørselsprofil.