Traditionen udvikles: Designet af Audi A6 Avant e-tron
missing translation: fa.article-intro.reading-time – Copy: Patrick Morda – Photo: Tobias Sagmeister, AUDI AG – 09/14/2023
missing translation: fa.article-intro.reading-time – Copy: Patrick Morda – Photo: Tobias Sagmeister, AUDI AG – 09/14/2023
Sascha Heyde og Wolf Seebers har designet mange Audi modeller. Men den nye Audi A6 e-tron-familie, som består af Avant og Sportback, var en speciel opgave selv for dem. De spillede begge en markant rolle i at realisere Audis første fuldelektriske modeller med et koncept med flad bund. Det lyder måske umiddelbart lidt teknokratisk. Men den nye Audi A6 Avant e-tron står for en yderst emotionel forbindelse mellem tradition og en ny designfortolkning af dynamik, elegance og progressivitet.
Sascha, Wolf, hvordan vil I sammenfatte tilblivelsen af designet af den nye Audi A6 Avant e-tron?
Sascha Heyde: Vi ønskede at skabe en meget monolitisk form, som nærmest virker skulpturel. Samtidig skulle de velkendte Audi gener som fx de tydelige quattro-muskler, den omvendte singleframe og lysdesignet fremhæves tydeligt.
Wolf Seebers: Vi havde hele tiden i baghovedet, at vi skulle reducere elementerne og fokusere på klare, fokuserede design-statements. Alt det, der ikke var absolut nødvendigt i relation til samlinger eller formelle detaljer, blev udeladt. Audi A6 Avant e-tron er fuldkommen Audi og futuristisk på samme tid. Det samme gælder for Sportback-modellen.
Sascha Heyde: Det er rigtigt. Og desuden var de begge de første fuldelektriske modeller fra Audi med flad bund, hvilket var en designudfordring.
Eksteriørdesigner Sascha Heyde gav den nye Audi A6 e-tron en monolitisk form.
Den nydesignede indsats på Audi A6 e-tron understreger den fuldelektriske drivlinjeteknologi og opdeler looket fra siden.
Eksteriørdesigner Sascha Heyde gav den nye Audi A6 e-tron en monolitisk form.
Den nydesignede indsats på Audi A6 e-tron understreger den fuldelektriske drivlinjeteknologi og opdeler looket fra siden.
“Audi A6 Avant e-tron er fuldkommen Audi og designet til at være futuristisk.
Sascha Heyde
Hvad var udfordringen ved Audi A6 Avant e-tron?
Wolf Seebers: Udfordringen lå i højden på batteriet. En bil bliver automatisk højere, end en sammenlignelig model med forbrændingsmotor ville være. Det ændrer proportionerne fundamentalt.
Sascha Heyde: Proportioner er det vigtigste for os. Vi ønskede at transformere klassiske, smukke proportioner til e-segmentet. PPE, den nye Premium Platform Electric, som den er baseret på, åbner op for nye designmuligheder for os – eksempelvis med akselafstanden. Den er ekstra lang på A6 e-tron-modellerne. Det gav os mulighed for at skabe sprøde, korte overhæng for og bag.
Wolf Seebers: For at opnå en dynamisk fremtoning er en lav og markant sidelinje også vigtig for os. I den forbindelse videreudviklede vi blandt andet indsatsen i panelområdet.
Indsatsen er grundlæggende et symbol på de fuldelektriske modeller fra Audi.
Sascha Heyde: Ja, indsatsen er et identitetselement på vores elektriske modeller. Vi ser den på Audi Q6 e-tron, den højere søstermodel til A6 e-tron, samt på den nye Audi e-tron GT. Vi har bevidst fremhævet området, hvor det centrale element i vores e-modeller findes – nemlig batteriet.
Så I fremhæver et element, der giver jer hovedbrud fra et designsynspunkt?
Wolf Seebers: Det er der ikke nogen modsætning i. I forbindelse med Audi A6 e-tron var vi bekymrede for hver eneste millimeter af bilens højde – både den objektivt målbare og den rent optisk opfattede højde. Den nydesignede indsats fremstår nu endnu mere som et horisontalt ”cut” og opdeler sidedesignet. Det giver lethed og reducerer den rent optiske højde.
Sascha Heyde: Den opdeler den synlige størrelse og får kabinen til at være meget lavere ned på batteriet og tilfører en vis mængde spænding og dynamik. Derudover fortsætter indsatsen hen til bagenden. Det strækker bilens design endnu mere og skaber den markante silhuet.
C-stolpen er fremhævet som ”hurtig”, dvs. kraftigt hældende i kørselsretningen. Det giver en meget dynamisk og sportslig grundholdning. Som et modspil dertil går tagrælingen over i tagspoileren.
C-stolpen er fremhævet som ”hurtig”, dvs. kraftigt hældende i kørselsretningen. Det giver en meget dynamisk og sportslig grundholdning. Som et modspil dertil går tagrælingen over i tagspoileren.
“Selv som fuldelektrisk er en Audi Avant-model en elegant kombination af funktion og sportslighed.
Wolf Seebers
Audis Avant-modeller er en succeshistorie. Indtil nu har der aldrig været en fuldelektrisk e-tron-udgave. Hvordan kombinerer I innovation med tradition?
Sascha Heyde: Ved at bevare velkendte elementer, men udvikle dem specifikt. En Avant adskiller sig altid med vinklen på bagenden. Bagstolpen er – som vi siger – hurtigt fremadhældende og dermed meget dynamisk og sportslig. Det startede på Audi 100 Avant C2 fra slutningen af 1970’erne. Dens design var ikonisk.
Wolf Seebers: En Avant er altid en elegant kombination af funktion og sportslighed, selv i den fuldelektriske tidsalder. C-stolpen skaber som udgangspunkt den grundlæggende størrelse på bilen. Da den er så kraftigt hældende i kørselsretningen, er fremtoningen meget sportslig. Som et modspil dertil, og det, der gør Audi A6 Avant e-tron unik blandt Avant-modellerne, går tagrælingen over i tagspoileren. Det skaber en virkelig smuk spænding, og selv om det er en modsætning til bilens ”Fast Pillar”, så understreger det alligevel dynamikken.
Sascha Heyde: Rudekantlisten, som strækker sig i hele bilens længde, trykker også rent visuelt bilen ned mod vejbanen. I samspil med indsatsen i området ved sideskørtet reducerer det rent optisk størrelsen. En fantastisk effekt, som adskiller Audi A6 Avant e-tron yderligere fra vores modeller med forbrændingsmotor.
Den brede front og særligt de nydesignede forlygter giver Audi A6 e-tron et progressivt look.
Sammen med Sascha Heyde har Wolf Seebers designet modellerne i Audi A6 e-tron-modelrækken.
Den brede front og særligt de nydesignede forlygter giver Audi A6 e-tron et progressivt look.
Sammen med Sascha Heyde har Wolf Seebers designet modellerne i Audi A6 e-tron-modelrækken.
Bortset fra det, hvad er så jeres personlige highlights på Audi A6 Avant e-tron?
Sascha Heyde: Hvor skal jeg starte? De udførligt designede og udformede baglygter med den digitale OLED-teknologi er helt sikkert et begejstrende element. Generelt set så synes jeg, at den brede, lave front er virkelig vellykket. Audi A6 Avant e-tron har en stærk og elegant fremtoning. De fremhævede quattro-kanter over hjulene ligner spændte muskler. En tilføjelse hertil er det nye progressive look, som vi har opnået ved hjælp af adskillelsen af dagskørelyset og de primære forlygter.
Wolf Seebers: De teknologiske primære lysfunktioner i forlygten kræver meget plads. Derfor har vi integreret dem i den mørkttonede maske, der omkranser singleframen. Det komplette design af bilens front er et highlight. Den ser meget teknisk og futuristisk ud. Lygterne er de mest progressive, vi nogensinde har designet hos Audi.
Sascha Heyde: Progressive, men ikke aggressive. Det er vigtigt at understrege, synes jeg. Hvis jeg skal være ærlig: Man kan ikke rigtigt begrænse sig til ét highlight, når det gælder Audi A6 e-tron.
Bare ét highlight på Audi A6 Avant e-tron: De udførligt designede og udformede baglygter med digital OLED-teknologi.
Bare ét highlight på Audi A6 Avant e-tron: De udførligt designede og udformede baglygter med digital OLED-teknologi.