Softwareopdatering til Q4 e-tron | Audi Danmark
Audi Q4 e-tron softwareopdatering

Softwareopdatering til Q4 e-tron

AUDI AG er nu klar med en softwareopdatering til eksisterende Audi Q4 e-tron biler. Den nye softwareversion kaldet ME3.2 indeholder en række opgraderinger og nye funktioner. Eksempelvis giver en optimeret batteristyring din Audi en forbedret ladeeffektivitet og en mere effektiv brug af batterikapaciteten. Yderligere er der en række opgraderinger af infotainmentsystemets funktioner.

Du vil blive kontaktet direkte, når din Q4 e-tron skal ind og opdateres. Det er desværre ikke muligt at booke en tid før du har modtaget en invitation og et indkaldelsesbrev.

Du kan læse mere om indkaldelsesprocessen nedenfor.

Q4 softwareopdatering

Funktioner i ME3.2 softwareopdateringen

  • Personlige brugerprofiler i bilen (inklusiv seneste destinationer)
  • Overførsel af ruter til bilen via myAudi-appen
  • Funktionsudvidelser i Audi Connect
  • Last-mile-navigation og andre appfunktioner (køretøjsstatus, parkeringsposition m.m.)
  • Online nødhjælps- og vejhjælpsopkald
  • Forbedring af DC-ladeeffekt (opdateret termostyring)
  • Valg af ønsket opladningstidspunkt (tidsinterval)
  • Batteribeskyttelsesfunktion (batteriskånende opladning med begrænsning til 80 % SOC/state-of-charge)
  • Fjernstyring af opladning og starttidspunkt (ladetimer) i bil og i myAudi
  • Plug & Charge (via Audi charging og e-tron charging service)
  • Forberedt til online systemopdatering (trådløs Over-The-Air updates ready)
  • Online kørebog
  • Integration af udvidede temaverdener i MMI
  • Generelle bugfixes

Omfanget af funktioner i softwareopdateringen afhænger af din Audi’s specifikke konfiguration, samt produktionsdato.

Q4 e-tron

Sådan opdateres din bil

Du vil blive kontaktet direkte, når din Q4 e-tron skal ind og opdateres. Audi AG indkalder bilerne i grupper dels ud fra et ”fairness”-princip og dels et teknisk aspekt ud fra bilens konkrete specifikation. Første gruppe vil omfatte biler der er produceret før uge 10 i 2022 med softwareversion ME2.3 og dermed de ældste biler først. Dog vil ikke alle biler, produceret fra før denne dato, blive indkaldt i første batch. Så snart din Q4 e-tron skal ind og opdateres, vil du blive indkaldt direkte.

Det er desværre ikke muligt at booke en tid før du har modtaget en invitation og et indkaldelsesbrev.

Opdateringen foretages hos din autoriserede Audi Servicepartner. Den tager op til 7,5 timer og foretages naturligvis omkostningsfrit for dig. Der er mange biler, der skal opdateres i Danmark, og derfor vil du desværre sandsynligvis opleve, at der vil være ventetid.

Skal min Audi Q4 e-tron opdateres?
Der vil være en softwareopdatering til alle Q4 e-tron biler produceret inden uge 35 i 2022. Biler produceret efter uge 35 2022 vil ikke skulle have denne softwareopdatering, da de allerede har en ny softwareversion.

Audi Q4 e-tron softwareopdatering

Forberedelse inden dit værkstedsbesøg

Eftermonteret udstyr:
Før dit besøg er det vigtigt, at du gør værkstedet opmærksom på, om der er eftermonteret udstyr på din Audi, f.eks. GPS-tracker eller anhængertræk. Informér din Servicepartner om dette allerede ved online bookingen, så de kan tage højde for det i opdateringen.

Nøgler:
Medbring begge bilens nøgler, når du afleverer bilen til opdatering.

myAudi:
For at få det fulde udbytte af softwareopdateringen og Audi Connect-onlinetjenesterne, anbefaler vi, at du har oprettet en myAudi brugerprofil og har downloadet myAudi app’en, inden du afleverer din Audi til opdateringen. Du kan læse mere på linket nedenfor og gennemse vores introduktionsvideo:

myAudi introduktionsvideo