DNA
02/13/2026
Fremtidens atleter. Fremtidens ledere. Ét fælles mindset.
Hos DNA støttes unge individer i de afgørende år, hvor talent skal omsættes til performance. Gennem økonomisk opbakning, professionelle og tværfaglige talentprogrammer samt adgang til mentorer, netværk og stærke rollemodeller får de unge atleter mulighed for at fokusere på deres udvikling - både på og uden for banen.
Samtidig bygger DNA bro mellem sport og erhverv. Gennem events, talks, workshops og partnerskaber samler DNA virksomheder, der ønsker at engagere sig i talentudvikling på en ny måde. Her møder virksomhederne unge talenter med fokus, disciplin og sult, samtidig med at de får indsigt i sportens metoder inden for performance, kultur og lederskab. Ved at forene mindset, erfaringer og krav fra elitesport og moderne erhvervsliv skaber DNA en platform, hvor morgendagens topatleter og fremtidens ledere udvikler sig side om side.

Samarbejdet
DNA er et community, der hylder sporten som drivkraft for udvikling, fællesskab og muligheder. Gennem initiativer deler rollemodeller fra Danmarks elite deres erfaringer, samtidig med at unge talenter mødes dér, hvor de er, med opbakning til at drømme stort og tage ansvar for deres egen fremtid.
For Audi Danmark er samarbejdet med DNA mere end partnerskab. Det er en fælles ambition om at investere tidligt, tænke langsigtet og bidrage aktivt til udviklingen af næste generation.
DNA udvikler ikke kun talenter. De udvikler mennesker, der er klar til at præstere. Nu og i fremtiden.




