R8 Coupé V10 performance quattro > R8 > Audi
  • stage_exterior_front.jpg
The new Audi R8 Coupé V10 performance quattro

Motorsport møder serieproduktion. Audi R8 Coupé V10 performance quattro.

Brændstofforbrug ved blandet kørsel*: 7,6 km/l CO₂-emissioner ved blandet kørsel*: 297-298 g/km Audi har motorsport i generne – og Audi R8 Coupé V10 performance quattro har masser af det genetiske arvemateriale. Du kan se det fra alle vinkler: Fra de kraftfulde luftindtag til den brede singleframe-grill på fronten, de skarpe linjer på siderne, der giver en fornemmelse af centermotoren, til den hævede diffusor bagpå. Denne Coupé med 620 hk ligger lige mellem gadebil og racerbil.

Download alle
00:00 | 00:00
  • Skinnende form: Den store karisma med farven ascariblå er eksklusivt forbeholdt Audi R8 Coupé V10 performance quattro.

  • LED-forlygterne er tonede som ekstraudstyr, hvilket fremhæver bilens sportslige og strømlinede design.

  • Spoileralarm: Bagest er Audi R8 Coupé V10 performance quattro udstyret med en stor fast spoiler, som er fremstillet af kulfiberforstærket plastik (CFRP).

  • Et karakterstudie: Passagerkabinen er placeret tæt på bilens front, og det giver et hint om, at bilen har racerløb i sine gener.

  • Den hævede diffusor og de skinnende sorte, ellipseformede afgangsrør er en del af standardudstyret på Audi R8 Coupé V10 performance quattro.

  • En direkte konfrontation med det middelmådige: Flade slidser på fronthjelmen er en reminiscens om mærkeikonet Audi Sport quattro.

  • Bagpå udgør 118 LED'er en imponerende, særdeles synlig lyssignatur.

  • Fokus på dig: interiøret i Audi R8.

  • Standardudstyr i Audi R8 Coupé V10 performance quattro: indtræk i læder/Alcantara med detaljer i mercatoblå og dekorindlæg i ultrahøjglanskulfiber.

Præstationer

Ydelse

620

hk

Tophastighed

331

km/h

Acceleration

3,1

sek.

fra 0-100 km/h

Brændstofforbrug ved blandet kørsel*: 7,6 km/l / CO₂-emissioner ved blandet kørsel*: 297-298 g/km
Mere om motoren

Undervognen: præcision fra alle vinkler

Foruden præstationerne handler racerkørsel altid om, hvor præcist og direkte du kan overføre kraften til vejen. Undervognen leverer en del af løsningen: Dobbelte wishbone-aksler guider alle fire hjul, og Audi R8 Coupé V10 performance quattro er udstyret med fjedre og støddæmpere med en endnu strammere opsætning. Med Audi magnetic ride kan et støddæmpersystem tilpasse den måde, hvorpå støddæmperne fungerer i forhold til din kørestil og vejens profil – i den forbindelse ændres karakteristikken for hvert individuelt hjul hvert millisekund.

Det nykonstruerede servosystem overfører dine styrebevægelser endnu mere direkte og sikrer usædvanligt præcis feedback fra vejen. Den dynamiske styring (ekstraudstyr) tilpasser styrevinklen i forhold til bilens hastighed, så køreegenskaberne bliver særdeles adrætte. De standardmonterede kulfiberforstærkede keramiske bremser på Audi R8 Coupé V10 performance quattro øger bremseeffekten. Bremsekalibrene, der er antracitgrå som standardudstyr, fås også i rød som ekstraudstyr.

Audi R8 Coupé V10 performance quattro rearview
Mere om bilens karrosseri

En rollemodel i motorsporten

Audi R8's søstermodel Audi R8 LMS har haft succes på prestigefyldte racerbaner over hele verden. Indtil videre har den hentet fire samlede sejre i 24-timers-løbet på Nürburgring og 24-timers-løbet i Spa samt en sejr i Dubai. Blandt andre løbs- og mesterskabstitler har bilen allerede sejret tre gange i 12-timers-løbet på Bathurt.

Den store lighed mellem disse high performance-sportsvogne kan ses på antallet af identiske komponenter: 50 % sammenlignet med GT3-versionen. Eksempelvis er V10-motoren næsten ens i de to biler. Den serieproducerede model deler næsten 60 % af sine komponenter med racerbilen Audi R8 LMS GT4.

Audi R8 LMS

Interiøret: fokus og elegance

Racerløbsgenerne er også synlige i Audi R8-interiøret: Lige foran dig omslutter en stor, smukt udformet bue visuelt betjeningselementerne og afspejler dermed det førerfokuserede design i en monoposto. Audi R8 Coupé V10 performance quattro har skålformede sæder. Som standardudstyr byder interiøret på indtræk i læder/Alcantara, farvede interiørelementer i mercatoblå og dekorelementer i ultrahøjglanskulfiber. Pedaler og fodhviler i rustfrit stål og kulfiberindlæg er også standardudstyr. Og der er naturligvis ingen begrænsninger for dine individuelle ønsker. Audi exclusive kan tilbyde mange farve- og materialekombinationer, som du kan bruge til at sikre, at interiøret i din supersportslige bil matcher din stil.

Interior Audi R8 Coupé V10 performance quattro

Audi virtual cockpit: overblik over alt det vigtige

Konceptet med at bruge interiøret til at give føreren mulighed for at fokusere så meget som muligt på banen er videreført i det digitale univers med kombinationen af MMI Navigation plus og Audi virtual cockpit som standardudstyr. I det store 12,3” display er der fokus på en omdrejningstæller. Omkring omdrejningstælleren er andre instrumenter placeret, hvor du fx kan se drejningsmoment, G-kraft, omgangstider, motor- og gearolietemperatur, dæktryk og -temperatur. MMI-betjeningssystemet omfatter intelligent stemmegenkendelse, og det kan i princippet betjenes, uden at du behøver at fjerne hænderne fra rattet. Audi R8 Coupé V10 performance quattro har en ekstra knap, hvormed du kan betjene de særligt tilpassede performance-programmer direkte.

Audi virtual cockpit