En pioner inden for lys | Future is an attitude

En pioner inden for lys

Det er en karakteristisk feature, som gør Vorsprung durch Technik fysisk håndgribeligt: Lys spiller en stadig vigtigere rolle som kommunikationskanal hos Audi.

Audi Q5 baglygte

Lys betyder meget mere end bare oplysning af vejen på en Audi: Forlygterne er en afgørende designfeature og bringer den digitale teknologi til udtryk.

Lyssignaturen former karakteren på en Audi

Drivkraften bag lysinnovationerne er César Muntada, som er chef for lysdesign hos Audi. Designeren, som har arbejdet hos Audi siden 2007, bruger lys til at udforme bilens karakter. "Lys vejer måske ikke noget, men det har alligevel stor vægt. Som mennesker er vores opfattelse af verden meget afhængig af, hvordan lyset fremstiller den. Lys er et vigtigt innovationsområde hos Audi; det er en del af vores DNA. Design og teknologi går hånd i hånd om at skabe en følelsesbetonet oplevelse, som kombinerer klarhed med unik æstetik", udtaler designeren, som er født i Barcelona, mens han forklarer sin maksime.

César Muntada

Som "øjne" giver meget funktionelle for- og baglygter bilen et markant ansigt selv i mørke, og det er med til at skærpe bilens karakter. "Du kan se, at det er en Audi selv i mørke og på afstand, fordi de lyssignaturer, vi designer, fremhæver den kendsgerning, at bilen er en del af Audi familien, selv om vi designer forskellige lyssignaturer. Takket være digitaliseringen kan vi nu skabe et lys, som passer til kundens karakter. Vores mål er at opnå den perfekte symbiose mellem hele bilens udformning og de digitale øjnes progressive look."

Nogle ser et nyt lys. Vi ser en ny vision.

Digitaliseringen af lys vil gøre det muligt for Audi at styrke samspillet mellem teknologi og design – fx med lys i bevægelse. Det dynamiske blinklys er ikke bare attraktivt, men det er også en letforståelig information til andre trafikanter.

Og da det første indtryk varer ved – både når det gælder mennesker og biler, giver coming home- og leaving home-lyssekvensen et følelsesbetonet touch til den effekt, som lyset giver. Når bilen låses og låses op, starter en dynamisk lyssekvens, som afspejler bilens markante karakter, i forlygterne og baglygterne.

César forklarer: "Vi designer form og bevægelse i de digitale lysfunktioner og skaber dermed en unik æstetik som en enestående Audi feature. Vi gør det digitale fysisk håndgribeligt."

Visionerne for, hvad bilernes lys måske kan i fremtiden, rækker meget længere: Forlygter kunne projicere symboler på vejen for at advare andre trafikanter om farlige situationer – fx isglatte veje. Der er ingen grænser for idéerne hos Audis lysdesignere og ingeniører, og på nuværende tidspunkt er det lovgivningen, som fastlægger mulighederne i den henseende.

"Som Audi lysdesignere bruger vi ikke længere kun tiden på at designe lys, men også på at udvikle vores eget lysbaserede sprog til kommunikation. Vi er gået fra at "tænke ud af boksen" til at "designe ud af boksen"."

Audi Q5 bagfra

Kunderne kan allerede nyde godt af den nyeste generation af OLED-lysteknologi på den nye Audi Q5. SUV'en fås som ekstraudstyr med baglygter med digital OLED-teknologi, så kunderne kan vælge mellem tre forskellige signaturer – det er første gang i verden. Desuden kan kunderne indstille deres egen dynamiske coming home- og leaving home-lyssekvens for hver enkelt signatur. Et andet højdepunkt ved bilen er nærhedssensorsystemet. Hvis en trafikant nærmer sig en holdende Audi Q5 bagfra og kommer inden for en afstand på 2 m fra bilen, aktiveres alle OLED-segmenter som en advarsel. Når Audi Q5 begynder at køre, aktiveres den oprindelige lyssignatur automatisk igen. Denne funktion giver et indblik i fremtidens muligheder med car-to-x-kommunikation, hvor bilen interagerer med omgivelserne.

Læs mere

  • 1920x1080_desktop_Galerie-06AUDI_sRGB_Brandcampaign_04_03.jpg
    Fremsynet: Audi AI:ME

    Hvordan ville fremtidens mobilitet se ud? Konceptbiler som Audi AI:ME¹ giver os allerede en idé om fremtidens mobilitet med særligt fokus på interiøret.

    Læs mere
  • 1920x1080-desktop-marc-lichte-edesign-02620B01.jpg
    Marc Lichtes Audi e-design

    Elektrisk mobilitet ændrer fremtidens bildesign. Marc Lichte, som er chef for Audi Design, tager udgangspunkt i Audi Q4 e-tron concept, når han fortæller om de vigtigste elementer af Audi e-trons udvendige design.

    Læs mere
  • 1920x1080_desktop_AUDI_sRGB_AFA_sh0113_SCAN_L1_v02.900143.jpg
    Vi former fremtiden

    At gøre sin forretning bæredygtig er en af vor tids største udfordringer. Ethvert bidrag tæller i denne omstilling.

    Læs mere