”Digitalt design sætter mennesket i centrum” > Fremtid > Audi
Audi Fremtid
”Digitalt design sætter mennesket i centrum”

”Digitalt design sætter mennesket i centrum”

Gael Buzyn, som er Senior Director hos Audi Design Loft i Malibu, har designet den nye Audi skysphere concept virtuelt. Hvad betyder denne omvæltning for en designer?

Tekst: Bernd Zerelles - Billeder: Dominik Gigler, AUDI AG Læsetid: 7 min.

Gael BuzynGael Buzyn

Gael, har du designet den nye konceptbil komplet digitalt uden en eneste model af ler?
Næsten, det var planen. Men det er altid godt at se bilen i rigtig størrelse, inden den sættes i produktion. Det er vigtigt at have en model af ler til at tjekke, om proportionerne er de rette. I forbindelse med Audi skysphere concept følte vi eksempelvis, at bilen så lidt for lav ud, da vi vurderede den i virtual reality (VR). Derfor besluttede vi at få dataene hurtigt udformet i ler i Ingolstadt, så Marc Lichte kunne tage et kig på den. Han gav os sin feedback, og vi tilførte en smule mere plads over personernes hoveder, så det hele passede perfekt. Men det tjek af proportionerne var det eneste, som vi skulle bruge den lermodel til. Der har ikke været udført manuelt arbejde for at skabe de rette linjer på bilen. Hele designudviklingsprocessen er blevet udført digitalt.

Er det virtuelle arbejde i designprocessen den logiske udvikling inden for design i vores digitaliserede verden i dag?
Der er ingen tvivl om, at det er måden at gøre tingene på i fremtiden. Besparelsen i tid og penge er ubestridelig. Det gode er, især for et satellitstudie som vores i Malibu, at vi rent faktisk kan mødes omkring en digital model med Marc Lichte, selv om vi er titusindvis af kilometer væk fra hinanden. Alene det er en af de kæmpestore fordele ved den digitale proces. Vi behøver ikke at få fremstillet en model her i Amerika og få den sendt til Ingolstadt til vurdering. Alt kan foretages med det samme online.
En anden fordel ved digitaliseringen er, at der hele tiden er nogen, som arbejder på projektet: Vi arbejder om dagen californisk tid, sender dataene over, som så vurderes, præsenteres eller behandles, mens det er nat hos os, fordi det er om dagen i Ingolstadt, og når vi står op, har vi vores svar eller feedback. Det er vejen frem: Det reducerer budgettet og tiden.

Kan du forklare, hvordan processen med digitalt design fungerer?
Vi starter typisk med at lave skitser på den gammeldags facon, men den del af processen er nu ekstremt kortvarig. Nok kun et par dage. Derefter overfører vi straks til nye digitale værktøjer, som giver os mulighed for at udtrykke vores vision med skitser i 3D. Efter yderligere et par dages arbejde med vores dygtige 3D-operatører kan vi tage vores VR-briller på og diskutere rumfang og proportioner med Marc. Jeg kan godt lide, at det for de unge designere er helt naturligt at arbejde med skitser i 3D. Det er fantastisk at se, hvordan de lærer nye værktøjer og kan udtrykke sig med dem lige med det samme.

Gael Buzyn.Gael Buzyn.
An index finger strokes a vehicle detail. An index finger strokes a vehicle detail.

Vi har ikke mistet glæden ved at forme et design.

Gael Buzyn

Hvad er de største forskelle mellem at designe digitalt sammenlignet med den traditionelle designproces?
Det vil være en overdrivelse at sige, at der ikke er nogen forskel. Der er noget meget kunstnerisk over at forme noget med hænderne, og vi ser altid lermodellører som skulptører. Man føler sig lidt som en kunstner, der arbejder sammen med dem med en lermodel. Men vi er nu i en ny tidsalder, og vi har fundet ud af, at digitalt arbejde også kan være kunstnerisk. I takt med at vi bliver bedre og bedre til at skabe noget digitalt, så begynder den kunstneriske følelse at vende tilbage.
Jeg troede personligt, at jeg ville miste den følelse, når det hele blev digitalt, men jeg har indset, at den stadig er her, og det er betryggende. Vi har mistet det at få fingerneglene fyldt med ler, men vi har ikke mistet glæden ved at forme et design.

I Audis design er der altid fokus på proportionerne. Skal du ændre dig som designer for at kunne bedømme proportionerne udelukkende via VR?
Det var helt sikkert en læringskurve og, for at være helt ærlig, en smule udfordrende i starten. Vi var nødt til at springe ud i den virtuelle verden for at bedømme proportionerne, og det var helt nyt for os. Og for at gøre det endnu værre så havde de første VR-briller en ret lav opløsning. Men værktøjerne er blevet bedre, og vi er blevet bedre til at bruge dem. Det er nok det største skridt, som skulle ske, for at vi kunne klare skiftet til det digitale: at lære at bruge et nyt værktøj.

Er det vigtigt for en designer at kunne mærke sit design rent haptisk?
Helt sikkert. I sidste ende er det et materialistisk stykke løsøre. Det kommer til at være der lige foran dig, og intet kan erstatte at se design personligt. Det gælder især for produktionsprojekter, hvor designere og ingeniører kan diskutere selv nogle få millimeter. Jeg tvivler på, at vi nogensinde vil kunne undvære det sidste trin i designudviklingsprocessen. For os er det stadig et magisk øjeblik, når man endelig ser det, man har skabt, i virkeligheden.

Gael Buzyn is standing behind someone sitting in a car seat and wearing VR goggles.Gael Buzyn is standing behind someone sitting in a car seat and wearing VR goggles.

Virtuelt design kan projicere, hvilken slags oplevelse køretøjet vil give.

Gael Buzyn

Hvilke udfordringer oplevede I, da I skulle designe denne konceptbil virtuelt?
Alt i alt gik det ret fint. Der var kun et par mindre problemer. Eksempelvis ville vi gerne have en ret synlig kant på den bageste stødfanger på Audi skysphere¹. Den så fin ud i VR, men da delen var blevet produceret, var den faktisk ikke så tydelig. Det kan ske, men det er ikke et stort problem. Og så lærer vi hele tiden fra den slags oplevelser. Hver gang vi skaber et nyt sæt data, kan vi lære fra den slags små fejl og tilpasse vores proces efter det.
 

Er komplet digitalt design af en bil kun brugbart til konceptbiler eller også til produktionsmodeller?
Den digitale proces kan bruges til begge dele. Vi bruger mere tid på ler til produktionsmodeller, fordi deres udvikling omfatter komplekse gennemførligheds- og masseproduktionsparametre, som uundgåeligt kommer til at påvirke designoverfladerne. Det er bedre at evaluere denne del af processen på en model, da ændringerne er detaljerede og mange. Men den digitale proces er næsten den samme, og det gælder også fordelene: en besparelse i tid og penge.

Jeg kan huske fra mine første år som designer, at vi brugte måneder på at lave skitser, før vi fik chancen for at blive udvalgt til at arbejde på en model i fuld skala. Det er helt anderledes nu. Vi arbejder kun med skitser i et par uger, før det bliver besluttet, hvilke designemner der skal udvikles via computerunderstøttet design (Computer Aided Design (CAD)). Den del varer så kun et par uger, og på det tidspunkt kan man allerede sammenligne de forskellige designs i VR 3D eller få dem udformet i fuld skala i ler, hvis der er behov for det. Det er styrken ved den digitale proces.

Er der fordele eller ulemper ved virtuelt design, når man tænker på design, der sætter mennesket i centrum?
En digital designproces fremmer faktisk design, der sætter mennesket i centrum, for i en digital verden kan man faktisk se, hvordan oplevelsen kommer til at være, på et meget tidligt tidspunkt. Man kan eksempelvis placere bilen i sine naturlige omgivelser, lægge materialer på de udvendige og indvendige overflader og vise det digitale interface på skærmene. Det er nemt og ret hurtigt at gøre virtuelt, og når det er klart, kan man opleve det hele præcist som slutbrugeren – kunden – kommer til.

Da jeg var en ung designer hos Volkswagen, svøbte vi interiørmodeller i fuld skala med ægte materialer. Selv træet blev malet af en kunstner, som normalt arbejdede med at restaurere kirker i Italien. Det var et stort arbejde. Nutildags kan designere præsentere deres design med materialer, detaljer, omgivelser og lys, som skaber realistiske refleksioner osv. Det er utroligt, hvad de kan skabe på kort tid. Denne proces var særligt nyttig under udviklingen af Audi skysphere¹, hvor det hele handler om at differentiere mellem to markante oplevelser i én bil. I den forbindelse var det en stor hjælp for os at arbejde digitalt.

Gael BuzynGael Buzyn
Gael Buzyn.Gael Buzyn.

Er udviklingen af en konceptbil også en mulighed for at udforske nye processer til produktionen?
Selvfølgelig. Det, vi lærer gennem processen ved at designe en konceptbil, føres videre til, hvordan vi designer produktionsmodeller. Da vi kun har meget kort tid til at designe en konceptbil, er vi nødt til at være kreative, selv i arbejdsprocessen. Vi er nødt til at finde nye måder at arbejde på for at være hurtigere og mere effektive på den korte tid, vi har til rådighed.

Audi skysphere¹ blev designet på 3 måneder og bygget på 2. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle se den slags tidslinje i min tid. Men nu med digitaliseringen er det muligt. Den hjælper os med at designe hurtigere, og den hjælper også ingeniørerne med at vække vores vision til live på kortere tid. Man lærer typisk mange ting gennem denne proces, da der er mange overraskelser og masser af spænding undervejs. Det føles lidt som en modedesigner, der forbereder et show til modeugen. Hans kreationer er unikke elementer, som meget sjældent vil blive båret af nogen. Men der er så meget at vise frem: teknik, stil, trends og en fremtidsvision for mærket. Og det er ikke anderledes for os her hos Audi. Med Audi skysphere concept¹ har vi skabt noget magisk, smukt og elegant: en skulptur i bevægelse, som byder på to markante oplevelser. Den digitale proces var nøglen til at opnå noget så ekstraordinært.


Audi skysphere concept

Audi skysphere concept

Oplev detaljerne og visionen for Audi skysphere concept.