Et glimt af fremtiden > Fremtid > Audi
Audi Fremtid
Et glimt af fremtiden

Et glimt af fremtiden

Med sin futuristiske teknologi, det elegante design og praktisk anvendelighed i dagligdagen er Audi A6 e-tron concept en konceptbil, som repræsenterer den fuldelektriske luksusklasse.

Tekst: AUDI AG – Billeder: AUDI AG Læsetid: 5 min.

Audi A6 e-tron concept set fra sidenAudi A6 e-tron concept set fra siden

Audi A6 e-tron concept viderefører på elegant vis det nye designsprog, som blev indført med lanceringen af Audi RS e-tron GT. Dens lange akselafstand, korte overhæng, flade kabine på store hjul, dynamiske coupétaglinje og bløde, forfriskende konturer, der fremhæver quattro-musklerne, giver et overordnet indtryk af en kraftfuld samlet pakke. Batteriet er som det centrale element fremhævet i kontrastfarve, og det får bilen til at se slank og adræt ud, når man ser den fra siden.

Da karrosseriets konturer er fri for skarpe kanter, skaber de konvekse og konkave flader en blidt forløb af skygger på bilen. Set forfra har Audi A6 e-tron concept en markant front i form at den store, lukkede og optisk omvendte singleframe, som er konstrueret med henblik på maksimal strømlining. En aerodynamisk spoilerliste strækker sig rundt om bagenden, som også er forsynet med en hightech-hækdiffusor nederst.

Så Audi A6 e-tron concept er også et levende bevis på, at aerodynamik ikke bare er et af de vigtigste ekspertiseområder hos de fire ringe, men også et væsentligt element i designet. Det er en yderst attraktiv elbil, som kombinerer form og funktion på fremragende vis. Og dermed er Audi A6 e-tron concepts luftmodstandskoefficient på 0,22 er afgørende for dens lange rækkevidde.

Detaljebillede af Singleframe-grillenDetaljebillede af Singleframe-grillen
Sidespejl med kameraSidespejl med kamera

Progressiv lysteknologi

Et progressivt udseende er en rød tråd gennem bilen – fra de ekstremt smalle forlygter til bagendens skarpt udformede baglygter i form af en lysstribe, som er integreret i bagruden. Takket være en ny generation af digitale OLED-elementer, der fungerer som et display, kan førerne vælge mellem en lang række individualiserbare digitale lyssignaturer og dynamiske lysanimationer.

Digitalisering og progressiv lysteknologi går også igen på fronten af Audi A6 e-tron concept. Audi designerne har udviklet et videospil, som de digitale Matrix-LED-forlygter kan projicere på et flere meter stort område af væggen foran bilen. Så mens bilen lader, kan føreren og passagererne stå lige ved siden af eller foran den og bruge tiden på at spille i stedet for at spille på skærmen i cockpittet.


LED-projektorer viser faresymboler på jorden, fx som en advarsel om, at døren åbnes.LED-projektorer viser faresymboler på jorden, fx som en advarsel om, at døren åbnes.

Og de særlige detaljer i Audi A6 e-tron concept slutter ikke her: Tre små LED-projektorer i høj opløsning er integreret i hver side af karrosseriet. Når man åbner bildøren, bliver man budt velkommen af lysanimationer med ord på sit eget sprog. Og endnu vigtigere, så viser projektorerne også faresignaler på jorden for eksempelvis at advare cyklister, der nærmer sig bilen, om, at døren bliver åbnet. Ekstra LED-projektorer placeret i bilens fire hjørner kan levere fleksible blinkprojiceringer og dermed også komme med advarsler.

Disse LED-projektorer udvider bilens kommunikative evner ud over selve bilen. Takket være intelligent opkobling i bilen gør Audi A6 e-tron concept brug af visuelle signaler til at dele informationer med andre trafikanter.

Air-curtain-luftindtagene Air-curtain-luftindtagene
Hækspoileren på A6 e-tron concept.Hækspoileren på A6 e-tron concept.

En fremsynet elektrisk platform

Audi A6 e-tron concept er bygget på en helt ny teknologisk platform – Premium Platform Electric eller forkortet PPE. PPE er en platform dedikeret til batterielektrisk drift, og den er udviklet specifikt til at udnytte alle denne drivlinjetypes fordele fuldt ud. Batteripakken, som i Audi A6 e-tron concept leverer 100 kWh strøm er bilens centrale element og placeret mellem akslerne. Ved at gøre brug af hele bilens bund opnår man en relativt flad konstruktion af batteriet.

Premium Platform Electric omfatter naturligvis det markante Audi aftryk på premiumdrivlinjen, undervognen, de elektroniske teknologier samt naturligvis kvalitetsstandarder i premiumklassen. Så derfor er det ingen overraskelse, at Audi A6 e-tron concept også kører med en quattro-drivlinje. Elmotorer på både for- og bagakslen leverer en samlet ydelse på 476 hk og et drejningsmoment på 800 Nm.

Med en rækkevidde på over 700 km er Audi A6 e-tron concept klar til alt det, som dagligdagen måtte byde på.

 

Overbevisende praktiske egenskaber i dagligdagen

Audi A6 e-tron concept er 1,44 m høj, 4,96 m lang og 1,96 m bred. Med andre ord så er dens proportioner meget lig dem på den nuværende Audi A6 eller A7. Men som i alle elbiler, så føles kabinen i Audi A6 e-tron concept meget rummelig. Den manglende kardantunnel og den lange akselafstand giver masser af plads i kabinen.

Det centrale element i drivlinjeteknologien i Audi A6 e-tron concept er dens 800-volts-opladningsteknologi. Takket være denne teknologi kan man efter en lydopladning være tilbage på vejen efter samme tid, som det tager at udføre et traditionelt tankstop og en kort kaffepause. Ca. 10 min. er nok til at lade tilstrækkeligt op til at køre over 300 km. På under 25 min. kan 100 kWh-batteriet i Audi A6 e-tron concept lades op fra 5 til 80 %. Afhængigt af drivlinjevarianten og ydelsen kan coupéen opnå en WLTP-rækkevidde på over 700 km.

Det er sammenligneligt med konventionelle forbrændingsmotorer – og passer perfekt til brug i dagligdagen. Dermed opfylder Audi A6 e-tron concept alle krav til den kompromisløse primære bil, til familiens eneste bil eller til allrounderen til dagligdagen – uanset om den skal bruges hver dag, i weekenden eller til ferieture.

Lygter med OLED-teknologiLygter med OLED-teknologi
 
Audi AI:ME

Oplev morgendagens mobilitet

Konceptbiler som fx Audi A6 e-tron concept viser, hvordan morgendagens mobilitet kunne se ud. Her kan du se endnu et indblik i, hvordan vi kommer fra A til B i fremtiden – med Audi AI:ME concept car.